Åhusene, Aarhus
Ni højhuse er skudt op af mulden – de ni højhuse rummer 432 lejligheder. Beliggenheden er tæt på åen og cafeerne, hvor det er muligt via en nyetableret bro over Aarhus Å at komme på Brabrand Stien og det store naturområde ved Brabrand Sø.
Højhusene er 36 meter høje og lejlighederne mellem 52 og 125 m², som er indrettet som en kombination af delelejligheder og hjem for mindre familier. Alle lejligheder har egen altan.
For foden af bebyggelsen er der etableret parkanlæg med legeplads, kajakkaj og basketbane. De grønne områder ned til åen indrettes med små hyggelige oaser.
Byggeår
2010/2014
Bygherre
SFV K/S
Størrelse
27.621 m² samt
3.700 m² p-kælder
Ingeniør
Moe A/S
Arkitekt
Gudnitz Tegnestue